http://guitarconfessions.blogspot.com/2015/04/tunnelsynet-der-blev-vk-for-en-stund.html
The first 28 weeks of my Villa-Lobos project, was caracterized by me, stubbornly insisting on posting regularly - more or less weekly, and with fresh video footage every time. THe project was highly concrete, and the goal clear. Learn a movement every week - film, upload, discuss! When I ran out of canonized movements, the whole thing got a little more blurred around the edges, and all the other things, that I do, seemed to demand my attention with renewed energy. The postal delay of the score to the posthumously published Valsa Concerto no 2, op. 8 caused my momentum to dissapear, and then there was the solo recital, the gigs on the electric guitar, the study of my part for an ensemble piece and production of arrangements for - and conducting of - 12 school concerts with large and heavily mixed Music School ensembles. All of this pushed my attention away from Villa-Lobos, and I lost the creative tunnel vision, that had marked tis project up until then...
This however does not mean, that I have left the building completely. I have actually found the time to glimpse at the score for the Valsa Concerto no 2.
The manuscript was - so I read - found by coincidence, and is incomplete. It is an early piece, and I doesn't feel, to me, as well rounded as the pieces I have played so far. It does not flow as naturally, and the ever present idiomaticism of Villa-Lobos' guitar writing is missing somehow. I may have to play the piece some more, for it to reveal itself, but the other pieces have opened up to me sooner, I feel. Fréderic Zigante has edited the manuscript, and added a section in a minor, that the manuscript leads up to, but which is missing. He has also written out a reprise of the opening theme, and written a short ending to the piece. All very well executed, and the nerd in me likes the fact, that there is now one more Villa-Lobos piece in the world, even though I am not quite sure what to make of it...
Is it merely interesting from an academic wievpoint? A glimpse at where the composer of all those iconic pieces comes from, that it would be perfectly fine to leave on the page without forcing it upon audiences to hear? Or is it in fact music that deserves attention? As I mentioned - I have yet to make it flow freely, but that may well be a matter of investing more time in the practise room. The lack of natural flow may be caused by the fact, that in stead of writing small pieces for the instrument - as in the Suite Populaire Bresilienne, Villa-Lobos has made an attempt at a true concert piece. It is as if he tries to hard to impress the imagined listener in the opening... on a side note, it is curious, that the additions of Zigante almost feels more like Villa Lobos, to the fingers, than the sections that come from the manuscript. All of this is purely based on subjective feelings, but sometimes, as a musician, that is all we have to go on!
The edition contains 2 other movements "Simples", which is an early version of the Mazurka from the Suite Populaire and some early versions of Chôro no 1. The value of including these pieces is almost purely academic. The musical value of the few differences to other versions is small at best, and I doubt, that audiences will feel, that they have heard different pieces, if they were presented with both versions. As a guitarist however, it is interesting, to get a glimpse into the thoughts that led to the previously published versions. The Simples DOES have an short introduction, that is quite pretty, which I might consider adding to the suite when performing it, should the wheather, mood, sun and stars align just right one day...
Hopefully this post will be the harbinger of a new period of regular updates, at least until I feel, that I can close the book on Villa-Lobos in the context I have created here. In the real world, he will, of course, continue to haunt me for the rest of my active guitar playing career... Since last, I have played the 5 preludes as a suite, and must admit, that there is a meaning to doing so, regardless of me earlier have expressing many a reason, why this might NOT necessarily be what the composer wanted. The video of that performance has however been lost, caused by my lack of IT skills. Therefore, the only video I have for you, is not Villa-Lobos - but it is from the same recital!
torsdag den 30. april 2015
Tunnelsynet, der blev væk - for en stund.
This post in English
De første 28 uger af mit Villa-Lobos projekt, var præget af en stædig insisteren på regelmæssige opdateringer, og så godt som ugentlige videosessions. Projektet var konkret, og målsætningen klar; en sats om ugen skulle indstuderes, spilles for kameraet og diskuteres. Da jeg løb tør for kanoniserede satser, blev det hele lidt mere diffust, og alt det andet, som jeg også beskæftiger mig med trængte alvorligt til noget opmærksomhed. At noderne til den posthumt udgivne Valsa Concerto no. 2, op. 8 blev forsinket i posten fik mig til at miste momentum, og så var der lige en solokoncert med blandet repertoire, en del jobs med elguitar om halsen, indstudering af stemme til ensembleværk, og arrangementer til - samt direktion af - 12 skolekoncerter med musikskolen, som trængte Villa-Lobos bagud i min opmærksomhed, og jeg mistede det kreative tunnelsyn, der ellers har præget mit projekt.
Det betyder dog ikke, at jeg helt har forladt bygningen... Ind imellem har jeg faktisk snuset til Valsa Concerto no. 2.
Manuskriptet er, kan jeg læse mig til, dukket op ved et tilfælde, og er i øvrigt ukomplet. Der er tale om et meget tidligt værk; og på én eller anden måde synes jeg ikke, at det på samme måde som de øvrige satser jeg har spillet, føles som om, at komponisten er lykkedes med, at skrive letflydende musik, der bæres af den dér helt særlige idiomatik, som ellers gennemsyrer Villa-Lobos' guitarproduktion - om end man i visse tilfælde skal have spillet sig lidt ind på stykkerne for at finde den. Fréderic Zigante har gjort et flot stykke arbejde med, at redigere manuskriptet, og tilføje en formdel i a-mol, som manuskriptet lægger op til, men som mangler. Herefter har han indsat en reprise af det indledende tema, og en kort afrunding af stykket. På denne måde findes der nu et "nyt" Villa-lobos solostykke, som jeg som nørd finder interessant at studere, men mit indtryk af stykket er, som man måske fornemmer, indtil videre lidt vægelsindet...
Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om stykket blot er interessant som akademisk øvelse - et studie i den unge Villa-Lobos' tidlige forsøg udi guitarkomposition, og i øvrigt blot skal have lov til, at hvile i fred, på papiret. Som nævnt flyder det endnu ikke rigtigt for mig, når jeg spiller det, men det kan sagtens også blot skyldes, at jeg ikke har ofret tid nok på det, omend jeg vil sige, at de øvrige satser har åbnet sig for mig, langt tidligere i processen. Måske skyldes denne manglende naturlighed, at den unge Heitor har kastet sig ud i et decideret koncertstykke - jævnfør titlen - hvor hans øvrige tidlige guitarstykker mere har karakter af småstykker (Suite Populaire Bresilienne, og til dels Chôro no. 1). Det er lidt som om, at han prøver for meget på, at gøre det virtuost i sin indledning... Og så er det i øvrigt påfaldende, at Zigantes tilføjelser næsten føles mere som Villa-Lobos i hænderne, end den del, der er afskrevet fra manuskriptet. Jeg indrømmer blankt, at der er tale om en lidt udefinérbar fornemmelse fra min side, men som musiker er det jo ofte den slags, man er nødt til at anvende som beslutningsgrundlag.
I øvrigt indeholder udgivelsen 2 andre satser: "Simples", som er en tidlig version af mazurka-satsen fra Suite Populaire Bresilienne, og et par versioner af Chôro no.1. Værdien af, at udgive disse versioner af de 2 satser, er efter min bedste overbevisning klart af akademisk karakter. Den musikalske værdi af de få og små forskelle der er, i forhold til de versioner der ellers spilles, er absolut overskuelige, og vil ikke gøre noget mærkbar forskel hos publikum - omend man som guitarist selvfølgelig har en vis fordel af, at få et indblik i den proces, der har ledt frem til den version der endte med at blive udgivet. Simples-satsen har, ud over det musikalske stof, der findes i Suite Populaire, en kort introduktion, som er ganske nydelig, og som jeg, alt efter dagsform, vejr, vind og humør vil overveje, at medtage, når jeg spiller suiten fremover.
Jeg håber og tror på, at dette indlæg er starten på en tilbagevenden til regelmæssig opdatering - i hvert fald indtil jeg føler at mit projekt har nået én eller anden form for afslutning. I øvrigt har jeg siden sidst, rent faktisk opført de 5 præludier samlet. Jeg synes, på trods af allerede ytrede forbehold for, hvorvidt det har været komponistens mening, at man gjorde dette, at samlingen, på én eller anden måde trods alt giver mening, som helhed. Desværre er videooptagelsen fra denne koncert bortkommet, grundet min IT-tekniske inkompetence, så jeg må nøjes med at linke jer til en video af et andet stykke, spillet ved samme lejlighed, men som slet ikke er Villa-Lobos!
De første 28 uger af mit Villa-Lobos projekt, var præget af en stædig insisteren på regelmæssige opdateringer, og så godt som ugentlige videosessions. Projektet var konkret, og målsætningen klar; en sats om ugen skulle indstuderes, spilles for kameraet og diskuteres. Da jeg løb tør for kanoniserede satser, blev det hele lidt mere diffust, og alt det andet, som jeg også beskæftiger mig med trængte alvorligt til noget opmærksomhed. At noderne til den posthumt udgivne Valsa Concerto no. 2, op. 8 blev forsinket i posten fik mig til at miste momentum, og så var der lige en solokoncert med blandet repertoire, en del jobs med elguitar om halsen, indstudering af stemme til ensembleværk, og arrangementer til - samt direktion af - 12 skolekoncerter med musikskolen, som trængte Villa-Lobos bagud i min opmærksomhed, og jeg mistede det kreative tunnelsyn, der ellers har præget mit projekt.
Det betyder dog ikke, at jeg helt har forladt bygningen... Ind imellem har jeg faktisk snuset til Valsa Concerto no. 2.
Manuskriptet er, kan jeg læse mig til, dukket op ved et tilfælde, og er i øvrigt ukomplet. Der er tale om et meget tidligt værk; og på én eller anden måde synes jeg ikke, at det på samme måde som de øvrige satser jeg har spillet, føles som om, at komponisten er lykkedes med, at skrive letflydende musik, der bæres af den dér helt særlige idiomatik, som ellers gennemsyrer Villa-Lobos' guitarproduktion - om end man i visse tilfælde skal have spillet sig lidt ind på stykkerne for at finde den. Fréderic Zigante har gjort et flot stykke arbejde med, at redigere manuskriptet, og tilføje en formdel i a-mol, som manuskriptet lægger op til, men som mangler. Herefter har han indsat en reprise af det indledende tema, og en kort afrunding af stykket. På denne måde findes der nu et "nyt" Villa-lobos solostykke, som jeg som nørd finder interessant at studere, men mit indtryk af stykket er, som man måske fornemmer, indtil videre lidt vægelsindet...
Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om stykket blot er interessant som akademisk øvelse - et studie i den unge Villa-Lobos' tidlige forsøg udi guitarkomposition, og i øvrigt blot skal have lov til, at hvile i fred, på papiret. Som nævnt flyder det endnu ikke rigtigt for mig, når jeg spiller det, men det kan sagtens også blot skyldes, at jeg ikke har ofret tid nok på det, omend jeg vil sige, at de øvrige satser har åbnet sig for mig, langt tidligere i processen. Måske skyldes denne manglende naturlighed, at den unge Heitor har kastet sig ud i et decideret koncertstykke - jævnfør titlen - hvor hans øvrige tidlige guitarstykker mere har karakter af småstykker (Suite Populaire Bresilienne, og til dels Chôro no. 1). Det er lidt som om, at han prøver for meget på, at gøre det virtuost i sin indledning... Og så er det i øvrigt påfaldende, at Zigantes tilføjelser næsten føles mere som Villa-Lobos i hænderne, end den del, der er afskrevet fra manuskriptet. Jeg indrømmer blankt, at der er tale om en lidt udefinérbar fornemmelse fra min side, men som musiker er det jo ofte den slags, man er nødt til at anvende som beslutningsgrundlag.
I øvrigt indeholder udgivelsen 2 andre satser: "Simples", som er en tidlig version af mazurka-satsen fra Suite Populaire Bresilienne, og et par versioner af Chôro no.1. Værdien af, at udgive disse versioner af de 2 satser, er efter min bedste overbevisning klart af akademisk karakter. Den musikalske værdi af de få og små forskelle der er, i forhold til de versioner der ellers spilles, er absolut overskuelige, og vil ikke gøre noget mærkbar forskel hos publikum - omend man som guitarist selvfølgelig har en vis fordel af, at få et indblik i den proces, der har ledt frem til den version der endte med at blive udgivet. Simples-satsen har, ud over det musikalske stof, der findes i Suite Populaire, en kort introduktion, som er ganske nydelig, og som jeg, alt efter dagsform, vejr, vind og humør vil overveje, at medtage, når jeg spiller suiten fremover.
Jeg håber og tror på, at dette indlæg er starten på en tilbagevenden til regelmæssig opdatering - i hvert fald indtil jeg føler at mit projekt har nået én eller anden form for afslutning. I øvrigt har jeg siden sidst, rent faktisk opført de 5 præludier samlet. Jeg synes, på trods af allerede ytrede forbehold for, hvorvidt det har været komponistens mening, at man gjorde dette, at samlingen, på én eller anden måde trods alt giver mening, som helhed. Desværre er videooptagelsen fra denne koncert bortkommet, grundet min IT-tekniske inkompetence, så jeg må nøjes med at linke jer til en video af et andet stykke, spillet ved samme lejlighed, men som slet ikke er Villa-Lobos!
Abonner på:
Opslag (Atom)
