fredag den 28. november 2014

Uge 18 - ugen med hele 2 videoer, 2 etuder og 2 guitarer

This post in English

En uge mere til at øve på etude no 10, det var hvad omstændighederne og sidste uges kalender skænkede mig. Den har været god at have. Jeg er ret vild med de kontrast, som tilføjelsen af det lyriske afsnit, man finder i 1928-manuskriptet, tilføjer etuden, så som jeg truede med i sidste uge, så er det nu en del af etuden, som jeg mener den fungerer bedst, med de forhåndeværende kilder. Og så er en uges øvning sjældent givet dårligt ud, når der er særligt teknisk vanskelige passager undervejs, som der sandt for dyden er i 10'eren! Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at jeg rammer den lige på kornet, men videoen giver trods alt et rimeligt billede af, hvilket musikalsk udtryk etuden rummer. Min nye Hans Henrik Hansen-guitars meget kontante klang, kombineret med dens helt unikke evne til at synge krystalklart i det lyse register ligger perfekt for denne etude, med dens tilnærmelsesvist barbariske introduktion og afslutning, og det syngende og lyriske afsnit, som jeg vist efterhånden har fået gjort klart, at jeg er stor tilhænger af.

etude no 10 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.

Direkte link til video


Fra tid til anden er det ikke så dumt, når fortiden indhenter én. Slet ikke når det betyder, at man når til en etude, man har spillet før! Etude no 11 har været på mit repertoire flere gange i årenes løb, og jeg mærkede hurtigt, da jeg lige tog et forud-kig på den, at den lå klar lige under overfladen. Som en medstuderende engang sagde, i min konservatorietid: "Mine fingre husker!". Så den får i med. Musikken taler for sig selv, og min trofaste gamle Rozas var for mig det helt rigtige valg. Den varme og fyldige klang i basregistret klæder det indledelse tema helt umanerligt godt - synes jeg. I 1928-manuskriptet forekommer også materiale, der ikke nåede med i den endelige udgivelse, men her mener jeg at kunne fornemme, at der i højere grad er tale om bevidst redigering, end den tvivlsomme ditto, jeg mener at finde i etude 10. Jeg synes etuden står klarere i Max Eschig-udgavens form, så det er den I får her. God weekend.

etude no 11 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.

Direkte link til video

Forresten: Videoen er optaget i mit nye, PT tomme musikværelse i det hus jeg i disse dage render rundt og maler, når jeg ikke lige har andet at tage mig til!

Week 18 - the week of 2 videos, 2 studies and 2 guitars

Dette indlæg på dansk

As I could not find the time to do a video last week, I was given one more week to practise study no 10 - and it has been a definite nice-to-have. Especially because the study contains such technical challenges! I wouldn't say, that I nailed it - but at least it is fairly clear, where the music wants to go. I have fallen in love with the contrast offered, by re-inserting the lyrical passage found in the 1928-manuscript, that was edited out in the published edition, therefore, as I hinted at, in last weeks text-only-post, it is now a part of my version of this study. My newly acquired Hans Henrik Hansen-guitar is perfect for the primitive, quasi-barbaric opening and endign - and it's unique singing qualities in the high register are perfect for the lyrical passage

etude no 10 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.

Direct link to video


Sometimes, your past catchin gup with you, is not such a bad thing. In this case, I was thrilled to find, that study no 11, which I have played on earlier occasions, was already ready from the first playthrough (more or less). A fellow student once said: "My fingers remember" - and this was absolutely the case with this one! So I decided to film it too, and get back on schedule for my Villa-Lobos project. Musically, no comments are necessary - it speaks so clearly for itself. My trusyt old Rozas was the right gutiar for this one, I think; the warmth it holds in the lower register, is a perfect match for the opening theme, to my ears. The 1928 manuscript holds unique material for this one too, that didn't make it to the published edition. In this case, I find the formal structure of the published edition much clearer, which leads me to conclude, that this is the result of conscious editing, and not the haphasard ditto, that I sensed in study no 10. Because of this, i give you study 11, as published by Max Eschig.

etude no 11 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.

Direct link to video

BTW: The video was shot in my new, currently empty music-room, in the house I spend the majority of my spare time fixing up, theses days.

fredag den 21. november 2014

Week 17 - The week of no video

Dette indlæg på dansk

This was to be the week, apparently, when it proved impossible for me to meet my deadline, and record a video before a week had passed. The combination of an extremely busy week, and the most difficult study yet, at least to my fingers was an adversary with no sign of mercy to it. Study number 10 is very interesting, and a very important one, when it comes to the discussion of manuscript versus printed version. In essense the printed version makes very little sense, in places. A long ascending scale passage ending in a glissando further up leads nowhere... Quite the contrary; one has to leap to the low end of the fretboard. This has been solved in many ways over the years, in various recordings, some even very musical, but still, the manuscript, where the scale and glissando leads logically to a lyrical middle section makes SO much more sense.

If the publisher had asked Villa-Lobos to change the scale to something, that lead somewhat naturally to the section after the omitted lyrical one, we could at least believe, that an onformed choice was made, and would have to think hard on, which version was to be considered the "right one", but with the material at hand, my only conclusion is, that the manuscript version makes absolute musical sense throughout, where the published version contains utter non-sense. Actually I am inclined to believe, that an engraved print-plate must be lying behind a bookshelf somewhere at the Max Eschig-offices ready to be inserted, with the lyrical passage, into the 1953-version...

I promise to practise like a good boy for the next week, so that you can have you study, and I will try hard to make sure, that you shall not have to want for one again, until I have given you 10, 11 and 12, plus the 5 preludes. Before I reach the end of my playthrough the solo-pieces, you might notice a change of location, as I am currently in the process of moving into a house, with a lovely room dedicated to my music-making!

Jeg lover at øve mig flittigt i den kommende uge, sådan at I kan få jeres etude, og jeg vil lægge mig i selen for, at I ikke skal mangle Villa-Lobos igen, før 10, 11 og 12 er lagt frem til skue i den digitale gabestok kaldet internettet, skarpt forfulgt af præludierne! Inden jeg er igennem de sidste stykker vil I blive vidne til, at standard-indspilnings-stedet ændrer sig, da jeg er ved at flytte i eget hus, med et skønt rum afsat til øvning og andre former for musikalsk arbejdsomhed!

Feel free to have a look through the videos of the past 16 weeks while you wait for the video that is to to come next week. After all, there is an hour and a half out there already for your viewing pleasure.

Uge 17 - Ugen, hvor videoen udebliver

This post in English

Dette blev så ugen, hvor jeg ikke KUNNE nå min deadline med hensyn til videoindpilning. Kombinationen af en usædvanligt travl uge, og den hidtil absolut sværeste (for mine fingre) etude er nådesløs! Etude nummer 10 er ellers et nok så interessant bekendtskab, og ét af de steder, hvor det for alvor giver mening, at konsultere 1928-manuskriptet. Den trykte Max Eschig-udgave er mildest talt en spøjs affære - efter indledningen optræder et opadgående skalaløb, afsluttende med et opadgående glissando, der ingen vegne fører hen. Tværtimod skal man på én eller anden måde få den opadgående bevægelse til at lande i den dybe ende af gribebrættet... Der findes eksempler på mere eller mindre heldige løsninger på denne notationsmæssige eller kompositoriske spidsfindighed rundt omkring på diverse optagelser, men den helt store prås går op for én, når man konsulterer manuskriptet.

Glissandoet er nemlig en ganske naturlig overgang til den lyriske passage, der er udeladt i 1953-udgivelsen! Havde man så i det mindste digtet en lidt elegant overgang, der retfærdiggjorde bortredigeringen, så er det muligt jeg kunne fristes til at se de 2 versioner som ligeværdige konkurrenter om pladsen som den "rigtige" version, men som sagerne står, er der ingen tvivl i min sjæl om, at manuskriptversionen giver langt mere mening. Jeg er på nippet til at tro, at der må ligge en bortkommet tryk-plade bag en reol hos Max Eschig et sted, og at den "manglende" passage fylder netop én side, der uden problemer vil kunne indføjes i 1953-udgivelsen

Jeg lover at øve mig flittigt i den kommende uge, sådan at I kan få jeres etude, og jeg vil lægge mig i selen for, at I ikke skal mangle Villa-Lobos igen, før 10, 11 og 12 er lagt frem til skue i den digitale gabestok kaldet internettet, skarpt forfulgt af præludierne! Inden jeg er igennem de sidste stykker vil I blive vidne til, at standard-indspilnings-stedet ændrer sig, da jeg er ved at flytte i eget hus, med et skønt rum afsat til øvning og andre former for musikalsk arbejdsomhed!

Nu, hvor jeg ikke har en video til jer, er det mig dog en glæde, at der efterhånden ligger 1½ times Villa-Lobos fra min hånd, I kan hygge jer med, indtil næste uges indlæg, hvor jeg vender stærkt tilbage.

fredag den 14. november 2014

Uge 16 - Etude nummer 9

This post in English

Jamen, er det ikke dén der guitar fra Halloween igen (hvis nogen overhovedet følger med i en grad, så de ved, hvad jeg mener med den sætning...)?

Jo, det er det. Jeg kunne ikke slippe tanken om den, og var nødt til at anskaffe den. Så nu er den min, og jeg ejer nu, ud over min gamle, trofaste følgesvend bygget af velrenommerede og anerkendte Ignazio Rozas, endnu en klasseguitar, bygget af en mand, som kun et fåtal af verdens guitarister overhovedet aner eksisterer, bygget i hans kælder hen over vinteren 2011-12, af udsøgte materialer. Hvert stykke træ med en særlig historie om, hvordan det fandt vej til denne kælder. Et grandæk af træ, der har lagret i ikke mindre end hundrede år og sider og bund af intet mindre end vaskeægte Rio-palisander, fra før den slags blev forbudt, som ved et tilfælde blev fundet i et hjørne for år tilbage.

Under mit besøg, for at købe guitaren blev jeg vist rundt i værkstedet, og fik grundige forklaringer på processen med at bygge en klassisk guitar - et emne, som jeg på forhånd vidste sørgeligt lidt om. Jeg er fuldstændig overvældet over det tidsforbrug og den omhyggelighed, der er lagt i mit instrument uden andet formål, end glæden ved at skabe så godt et instrument som menneskeligt muligt. Nu håber jeg blot, at jeg kan yde guitaren en smule retfærdighed gennem mit spil, og forhåbentlig også give nogle mennesker oplevelser der rør dem undervejs i mit liv med den.

Ikke at jeg nogensinde vil holde op med at spille på min Rozas; men nu har jeg også en Hansen, som vil få tildelt en anselig andel af spilletiden.

Og så er det i øvrigt etude nummer 9, der er på tapetet i denne uge, og selvfølgelig skal den spilles på Hansen-guitaren i anledningen af anskaffelsen. Den skal lyde så legende let og simpelt, den her, og det bliver en proces der kommer til at tage langt mere end en uge, at komme helt i mål, hvad det angår. Men her er min foreløbige version. Det musikalske materiale er meget begrænset, og netop derfor må udtrykket holdes simpelt; det er en melodi et barn kunne finde på at gå og nynne for sig selv, frit fabulerende, og det simple, men i anden halvdel af etuden absolut ikke letspillelige akkompagnement, må virkelig holdes så let og elegant som overhovedet muligt, så musikken ikke får en unaturlig tyngde, der går ret imod melodiens inderste sjæl.

Og nu skal jeg nok lade være med at komme med flere udenomsforklaringer, og fremvise frugten af en uges mellem-alt-muligt-andet-indskudte øvepas.

Etude no 9 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.



Direkte link til video

Week 16 - study no. 9

Dette indlæg på dansk

Why, isn't that the guitar he played om Halloween? Supposing anyone pays enough attention to know, that I played another guitar than usual on Halloween...

But it is. I couldn't let go of the thought of it, and had to acquire it. So now I am the proud owner of not only my faithful companion built by acknowledged luthier Ignazio Rozas, but also a fabulous guitar, built by a man very few guitarists, primarily in Denmark even know exist; built in his basement during the course of the winter 2011-12 from exquisite materials. Each piece of wood has a history of how it came to be in that basement. A spruce top, aged a 100 years, and back and sides from honest to God Brazilian Rosewood from before the international trade ban, found in a corner somewhere years back.

During my visit, when I came to buy the guitar, I was given a tour of the workshop, and hadthorough explanations of many of the processes involved in guitar making - a subject I knew embarrassingly little about. I am completetly taken aback by the time and effort spent in making my instrument, with the sole purpose of creating as good an instrument as conditions allowed. I only hope to do the guitar justice, and to hopefully move a few people through my playing it, through my future career.

It's not, that I'll ever stop playing my Rozas; but now there is also a Hansen to share the playing hours.

Oh, and by the way, this weeks study is numer 9 (Anyone hearing the voice of John Lennon saying that rigth now? "Number nine.... Number nine..."), and of couse I am playin the Hansen, celebrating acquisition. It needs to sound so easy and simple, this one, and I am gonne need quite a lot more than a week to fully accomplish that; but the concept here is to share, what I am able to prepare in one week, so... The musical material is very limited, and the interpretation needs to be kept simple; it's the sort of melody a child would improvise in sing-song, humming freely whilst playing a game, and thus the simple, but not easily played accompaniment in the second half of the study must be kept as light and elegang as humanly possible in order nt to give an unnatural weight to the music, contradicting the soul of the meldody.

No more procrastination now... This is where I am at after one week of study of this study (awkward sentence). All practise sessions have been slightly on the short side, and forced in between oh, so many other things that needed to be done, but hey, story of my life, right?

Etude no 9 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.



Direct link to video

fredag den 7. november 2014

Uge 15 - etude no. 8

This post in English

Endnu en uge, endnu en etude. Det har været en uge fyldt med møder på musikskolen, så det har krævet en del viljestyrke, at blive klar til videoindspilning i dag. Jeg kan mærke, at jeg er forbi halvvejsmærket på min tur gennem HVL's solostykker, og kan mærke en vis metaltræthed melde sig - i projektets første uger, ville nok så mange møder ikke kunne have undertrykt min iver efter at øve som en gal. Heldigvis var dette én af de prøvelser min viljestyrke modstod.

Så her er en video af etude nummer 8 uden alt for mange ledsagende ord - et charmerende bekendtskab, synes jeg, efter denne første uges bekendtskab.

Etude no 8 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direkte link til video

Week 15 - study no. 8

Dette indlæg på dansk

Another week, another study. It's been a week ripe with meetings at work, so it took quite some strength of will, to get ready for my weekly session in front of the HandyCam. Having passed the halfway mark, on my way through the solo pieces of HVL, I am beginning to feel somewhat fatigued. During the first weeks of this project, no amount of meetings would have swayed my dedication to the vigorous practise of these pieces for a moment, but this time it almost did. Luckily my will triumphed this time. It doesn't always, but this time it did.

So here is a video of study no. 8. A charming aquaintance, as far as I can tell after only a week of study.

Etude no 8 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direct link to video