Så fik jeg arbejdet med suiten som helhed. I løbet af ugen blev det til en del undren over sammenhængen, når jeg forsøgte at fremtrylle naturlige overgange fra den ene sats til den anden, mens jeg friskede hukommelsen op, og forbedrede detaljer i satserne enkeltvis. Da så det blev tid til at indspille videoen - min absolut første gennemspilning af helheden - skete det, jeg knapt havde turdet håbe på. Det hele gav mening. Min analytiske indsigt lader stadig vente på sig, men det betyder mindre, i min verden, når nu det viste sig, at satserne, spillet i en sammenhæng, alligevel for mig fornemmes som et sammenhængende hele. Dette på trods af Villa-lobos' flere steder gengivne holdning om, at de 5 satser "slet ikke er en suite"...
I øvrigt har jeg rodet lidt rundt i kronologien, i forhold til Villa-Lobos' liv, og tilblivelsen af disse 5 satser. De er færdiggjort i 1912, og skrevet i årene op til. De første 4 er ret enkle i deres opbygning, harmonik og tonesprog - med en klar brasiliansk feeling. Chorinho'en der som nævnt skiller sig ud, viser påvirkninger af europæiske strømninger, og den en vis trang til tilsidesættelse af traditionelle funktionsharmoniks dogmer, omend satsen i sidste ende stadig lader sig analysere inden for dens rammer. I forbindelse med læsningen af Lisa M. Peppercorns bøger "The Villa-Lobos Lettes" og "The World of Villa-Lobos", har jeg mentalt koblet Villa-Lobos ophold i Paris sammen med dette stilskifte undervejs i suiten - men eftersom han først tog afsted i 1923, må den idé siges at være et produkt af min egen overaktive fantasi!
Før jeg overlader mine læsere til selve videoen, føler jeg trang til, at skrive lidt om de fremførelsespsykologiske aspekter ved, at sætte 5 satser, der er indstuderet og hidtil spillet som selvstændige enheder, sammen til en større helhed. Først og fremmest føles detaljer og passager, der tidligere fyldte meget i bevidstheden, det være sig af spilletekniske eller musikalske årsager pludselig - vel egentlig naturligt nok - som langt mindre betydningsfulde. Ikke uvæsentlige på nogen måde, men blot vægtet i forhold til et meget større hele.
Allerede i løbet af første sats arbejdede min hjerne i længere forløb, hvad der til dels gjorde det langt mindre kompliceret at spille forbi passager, der tidligere tiltvang sig en helt anden form for fokus. Den for enhver udøvende musiker velkendte evigt bagvedliggende frygt for at spille fejl (så ubegrundet og lidet konstruktiv den end er), trådte i baggrunden, fordi den enkelte detaljes vægt i forhold til helheden blev mere afbalanceret - og netop derfor kunne jeg spille mere frit. Det vil dog være åbenlyst for enhver, når jeg når til de sidste to satser, at der er et stykke vej endnu, før jeg har overblik og -skud til at bære suiten hjem fra ende til anden. Alligevel mener jeg, at det lykkes at holde sammen på musikken, fordi den enkelte (missede) detalje stadig fornemmes i forhold til den store helhed, og derfor ikke oppebærer en oplevelsesdestruerende vægt.
Suiten var den del af Villa-lobos guitarproduktion jeg kendte mindst til på forhånd - Nu kaster jeg mig over etuderne. Vi læses ved om en uges tid ;-)
Suite Populaire Bresilienne (complete playthrough from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.
Direkte link til video
Ingen kommentarer:
Send en kommentar