Så gik der næsten 2 måneder - men nu sker der så sandelig også noget!

This post in English

Det var SÅ meget lettere, at opdatere denne blog regelmææsigt, da jeg havde videoer af nyindstuderede stykker, at vise jer! Den lange, og lidt trættende post-produktionsfase har ganske enkelt ikke det store kameratække. Og når jeg mister momentum, så har det en tendes til at gå djævelsk stærkt!

Den tid der er gået siden sidste indlæg, har faktisk været temmelig grundigt støvsuget for Villa-Lobos-nørderi, omend jeg må indrømme, at musikken, der er omdrejningspunktet for denne blog, nu alligevel har sneget sig med, ved hver eneste lejlighed jeg har haft til at optræde (så vidt jeg husker). Der HAR også været fremskridt bag kulisserne. Da jeg endelig havde taget beslutnign om, hvilke fotos, der skulle bruges i covered til den fysiske CD, og hvordan de skulle bruges, lavede min dejlige kone et stykke forrygende grafisk arbejde, som jeg er helt tosset med. Og så sent som i dag, har jeg sendt alle relevante filer til CD-fabrikken, og fastsat udgivelsesdatoen til 1. december. I øvrigt er udgivelsen nu støttet af Solistforeningen af 1921, hvad jeg er ovenud lykkelig og taknemmelig for.

Så nu er der kun tilbage, at læne sig tilbage, og vente på, at det fysiske bevis på min debut, som solistisk indspilningsartist ankommer. Temmelig uvirkeligt!

Almost 2 months since last post - but exiting things are afoot!

Dette indlæg på dansk

It was so much easier, to post regularly, when I had videos to shoot, of new pieces, that I had learned. The long process of post production is not as camera friendly! And once momentum dies, it dies fast!

The time that has passed since last post has not held much Villa-Lobos-geekery, actually, although the subject matter of my little project has managed to sneak into every single performance opportunity that has presented itself to me. There has been progress, however, behind the scenes. My beloved wife has created stunning artwork for me, once I had stopped changing my mind with regards to which photos were to be used and how; and as of today, I have sent all relevant files to the CD factory. I have decided, that I will release my work onto the public on december 1st. The production of the finished product is now financially supported by the Danish Classical Soloist's Union (est. 1921), for which I am utterly grateful.

So now, all I can do, is sit back, and wait for my debut as a recording solo artist to arrive. It is almost unreal!

Tilbage på skolebænken

this post in English

Sommeren er slut, og jeg er tilbage på min lærerpind, hvor jeg forsøger at gøre en flok uskyldige børn lige så guitartossede som jeg selv er. Det giver selvfølgelig mindre tid til mit indspilningsprojekt, men så er det jo godt, at jeg er færdig med selve indspilningen og redigeringen af denne. Jeg mangler stadig at mixe det hele færdigt, men jeg er så småt ved, at have fundet frem til en lyd, jeg kan lide. Det betyder, at selve udgivelsen pludselig er blevet en meget virkelig og håndgribelig ting, som jeg skal til at at forholde mig til, og det åbner jo op for en masse følelser af vidt forskellig beskaffenhed.

Tvivl: Jeg kan godt lide de valg jeg har foretaget, men hvordan vil andre reagere? (f.eks. har jeg accepteret indtil flere toner, der måske nok ikke klinger optimalt af den ene eller den anden grund, men som kommer fra et take med god energi eller stemning)
Glæde: Jeg har altid drømt om at udgive et sologuitar-album - det her, er en drøm, der går i opfyldelsen
Kynisme: Dette er ikke en skelsættende indspilning. Mange bedre guitarister har indspillet samme repertoire før mig, så der kommer ikke til at ryge mange eksemplarer "over disken", hverken fysisk eller virtuelt. Sådan er det jo, at udgive musik, når man er mig (siger hidtidige erfaringer fra ellers ganske fine projekter jeg har medvirket på)
Håb: Måske kan det her alligevel skabe nogle kontakter og åbne nogle døre, så jeg kan komme ud og spille nogle koncerter (jeg er jo notorisk dårlig til det der salgsarbejde).
(Selv-)tilfredshed: Jeg gjorde det! Jeg fik en idé, der var mere omfattende end noget musikerprojekt jeg før har kastet mig over, og jeg genneførte det. Jeg formåede at være den far, ægtemand, lærer og musiker, som jeg forventer af mig selv undervejs - med ganske få undtagelser. Og kender jeg mig selv ret, ville disse undtagelser være opstået alligevel, så havde grunden bare været en anden, end Villa Lobos projektet. Menneske er jeg jo trods alt.
Forventning: Jeg kan slet ikke vente med at dele slutresultatet med verden - så kan de jo tage imod, eller lade være.

Og så videre

Jeg glæder mig helt vildt til, at I kommer til at høre det... Jeg offentliggør udgivelsesdatoen, så snart jeg har fået en realistisk tidslinie lagt fast.

I mellemtiden har jeg lavet denne lille ting, der ligesom demonstrerer hvordan mine efterhånden mange gange omtalte 5 mikrofoner til én guitar lyder hver især, tilsammen, og til sidst smelter sammen til en helhed ved hjælp af lidt computertrylleri.

Mix-eksempel from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.

Back to school

Dette indlæg på dansk

So... Summer has ended, and I am back at my usual game of teaching, and planting the guitar bug in the minds of innocent children. This, of course leaves less time for finishing my recording project. Luckily, recording and editing is done, and I have gotten very close to a sound I like, in the mixing process. This means that the actual publication of my version of the collected solo guitar works of Heitor Villa Lobos has suddenly become a very real thing, and I am honestly tingling with a huge range of emotions.

Doubt: I personally like the choices I made along the way; but will others? (including less than perfectly fretted notes in the final edit, because I liked the drive and/ or feel of a certain take)
Joy: I always dreamed of making a solo guitar album - this is a dream come true!
Cynisism: This is in no way a groundbreaking recording. So many better players have recorded the same repertoire before. This will not sell or stream very much. None of the others (absolutely decent) recordings I appear on have.a
Hope: Somehow, this might open up opportunities, create contacts and make it just a little bit easier for me to book recitals (which I am notoriously bad at - the whole selling oneself-thingy)
Contentment: I actually did this. I envisioned a project, that felt huge, and I followed through. I managed to be the father, husband, teacher and performer I expect myself to be in the process, with very few exceptions, and even though some of those exceptions were directly caused by this project, I am as much human as the next person, so had it not been this, something else would have caused me to slip momentarily from my own standards.
Exitement: I can't wait to share the end-result with the world.

And so on.

I can't wait for you to hear it... I will announce a release date, as soon as I have a realistic timeline!

In the meantime, I have done a little thing, to demonstrate some of my mixing process... I present the mics, as they appear in the mix, how they sound together, and how they benefit from the magic of computers...

Mix-eksempel from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.

Happy blogging anniversary, me!

Dette indlæg på dansk

Today marks the first anniversary of my life as a blogger on Villa Lobos. These days, I am recording the last of the movements, that have been at the centre of my work qith the great Brazilian, and I am reading up on that whole music publishing thing...

The recording process is, however, on a temporary standby thses few days, as I have been head hunted into performing in Derek Gripper's ensemble version of Miniyamba for his concert at the Copenhagen Guitar Festival. It's a great pleasure working with fellow guitarists fro different generations, and working together at finding the essence of the South African's piece.

Around the corner, the teaching season starts. By then, I expect to have wrapped the recording process leaving only the final mixing, and a few edits, before I channel all of my energy into finding a release date, and deciding how I want to celebrate the release of my first solo album.

Congratulations to me, on my first blogging aniversary - and thank you to those, who have been reading along this far.

Bloggens 1 års jubilæum!

This post in English

I dag er det et år siden, jeg udgav mit første blogindlændg om Villa-Lobos. I disse dage indspiller jeg de sidste af satserne, der har været omdrejningspunkt for mit arbejde med den store brasilianer, og læser op på, hvordan det lige var, man gjorde det dér med, at udgive sin indspillede musik.

Indspilningsprocessen holder dog et par dages pause lige nu, idet, jeg er blevet headhuntet til at spille med i Derek Grippers ensemble-version af Miniyamba ved hans koncert under Copenhagen Guitar Festival. Det er en stor fornøjelse at spille sammen med guitarister fra flere generationer, og sammen finde frem til essensen i sydafrikanerens værk.

Om hjørnet venter musikskolens undervisningssæson - inden vi når så langt skulle jeg dog gerne være færdig med inspilningen, og kun mangle det endelige mix, og enkelte redigeringer, før min energi kan kastet helhjertet over at finde en release-dato, og beslutte hvordan jeg vil markere udgivelsen af mit første soloalbum.

Tillykke til mig med at have været blogger et helt år - og tak til jer der har fulgt med så langt.

Drengen i boblen

This post in English

Halvanden uge er der gået siden sidst - og den sidste sats af suiten er i kassen, samt de 5 præludier.

Altså... Jeg har indspillet dem, jeg har redigeret nænsomt, jeg har lyttet og lyttet og lyttet - og så redigeret lidt mere - fra tid til anden knapt så nænsomt... Jeg har lyst til at gøre det hele om den ene dag, og er egentlig meget godt tilfreds den anden.

I den forgangne uge har vi haft besøg af håndværkere, hvad der resulterede i nogle lidt mere ujævne arbejdsdage for mit vedkommende, idet selve indspilningsprocessen jo nødvendigvis måtte ligge uden for deres arbejdstid; så der har været nogle sene aftenindspilninger, hvad der også har sin charme; at sidde i husets mest afsidesliggende rum, mens den lille familie sover trygt i deres senge.

Forude venter etuderne, og det er jo nok til at give hvem som helst præstationsangst... På den ene side glæder jeg mig til at se, hvad jeg kan levere når den røde lampe lyser, på den anden har har jeg min tvivl i forhold til, om jeg kan tilføre noget som helst relevant til etuderne... Om ikke andet er det relevant for mig selv at gøre forsøget. Netop etuderne er den del af dette projekts materiale, som har krævet - og givet mulighed for - mest gravearbejde af mere akademisk art, og selv om jeg kan huske mange af de beslutninger der blev taget i processen, i forhold til hvilke forskelle mellem manuskript-udgaven og den nogle steder ret udskældte Max Eschig-udgave jeg ville indarbejde i min fortolkning, så er det enormt praktisk at have ført denne virtuelle dagbog over mit forløb; det gør det nemt, etude for etude, at huske mig selv på, hvor jeg gerne vil hen.

I aften står den dog på elektrisk forstærket guitar i øvelokalet - et lille frikvarter, hvor mit alter ego bliver luftet, før det i morgen går løs igen i det lille studie. Så får vi se, hvor mange etuder jeg kan nå at få i "kassen" før jeg holder et par ugers velfortjent ferie væk fra mikrofonerne, og deres konstante hvisken i baghovedet - at jeg burde sidde foran dem og spille, hver gang jeg foretager mig noget mindre konstruktivt.

Mit hoved føles som en boble, hvor Villa Lobos og hans musik rumsterer rundt, og hvor verden udenom kan have svært ved at trænge ind. Inde boblen går jeg rundt, og forsøger at være til stede i det der foregår udenfor, når jeg har mennesker omkring mig, mens jeg overgiver mig til boblen, når jeg har ro til at være i studiet... Jeg får mindelser til Paul Simons sang, "Boy in the Bubble", selv om min tilstand ikke rigtigt relaterer sin til andet end sangens titel...