søndag den 7. september 2014

Uge 6 - Chorinho fra Suite Populaire Bresilienne

This post in English

"Hvilken af disse passer ikke ind?" er en klassisk opgavetype i de små klasser. Hvis objekterne der skulle sorteres var satserne i Suite Populaire Bresilienne, så ville jeg sætte kryds ved Chorinho, denne uges sats. Den er suitens sidste sats, men på mange måde underligt løsrevet fra de andre. Allerede titlen er anderledes. Ingen danse-betegnelse påhæftet ordet choro, blot Chorinho, lille choro. På trods af den simplere navngivning, er denne sats hørbart mere kompleks, både harmonisk, og i den måde hvorpå de 3 temaer (der i øvrigt optræder i samme overordnede form som i resten af suiten) kædes sammen med et vist raffinnement, modsat de øvrige satsers helt enkle formopdeling.


For et par uger siden havde jeg, som nævnt i sidste uges indlæg, helt glemt at denne sats var en dels af suiten. Så anderledes opfatter jeg den. Oven i det, er det en lidt skæv måde, at afslutte en suite på. Det tredje tema (A-dur, piú mosso) har en del fremdirft, men i lighed med de øvrige satser vender den tilbage til sit starttema, med tempobetegnelsen "Lent" til sidst, hvorved muligheden for en bravour-slutning helt bevidst undgås. Det er intet under for mig, at suitens satser oftest spilles hver for sig, frem for som et sæt. Suiten som helhed forekommer mig noget skævbenet, upåagtet, at jeg gennem arbejdet med satserne er kommet til at holde af dem alle sammen, på hver deres måde.

Under alle omstændigheder har jeg tænkt mig at opsøge og finde mening og form på helheden i de kommende uger. Forhåbentlig åbner helheden sig for mig under arbejdet, på samme måde som satserne enkeltvis har gjort det indtil videre.

Jeg havde mulighed for at genbesøge Mazurkaen og Scottischen hen over weekenden, i forbindelse med, at jeg spillede under middagen til et lille bryllupsselskab. Jeg kan med glæde melde, at de er modnedes siden de uger, hvor jeg arbejdede intensivt med de, hvad der giver mig håb om, at alle satserne har gjort det samme, når jeg skal have sat brikkerne sammen.

Nste stik bliver de 12 etuder. Jeg har, selvfølgelig anskaffet mig en digital kopi af 1928-manuskriptet, som jeg vil studere sideløbende med Max Eschig-udvigelsen. Se, om jeg kan finde min egen mening i den efterhånden mangeårige diskussion om, hvilken version, der er den "rigtige". Jeg er langt fra sikker på, at jeg vil være i stand til at filme og uploade 2 versioner af hver etude om ugen i den kommende tid - på den anden side virker 24 uger so mutroligt lang tid, at skulle vente med at gå i gang med Præludierne.

Om det bliver en samlet version af suiten, der er det næste på tapetet, eller om jeg hopper direkte ombord i etuderne... Det vil næste uges indlæg vise. Jeg har absolut ingen beslutning taget desangående i skrivende stund. Jeg ved det, når jeg sætter mig med instrumentet mandag morgen.

Chorinho from Suite Populaire Bresilienne *Work in progress* from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direkte link til video

Ingen kommentarer:

Send en kommentar