søndag den 31. august 2014

Week 5 - Gavotta (Choro) from Suite Populaire Bresilienne

Dette indlæg på dansk

At the beginning of the week, I thought of it, as the last week in the company of the Suite Populaire Bresilienne. When I reached the last page of the score of the movement of the week, I turned the page, just to get a glimpse of what lies ahead. It is a Chorinho - which is also a part of the suite, but one, that I had forgotten all about. That won't stop me from playing it too, though!

I Haven't read much, or thought many deep thoughts on Villa-Lobos and his music. I have been hanging on by the edge of my long and(to layman's eyes) oddly shaped fingernails in the attempt to learn the gavotta by the end of the week. I managed, by the extreme edge of the aforementioned horn-plates, but nothing more. But we did manage to thoroughly celebrate our son's 3rd birthday!

The Gavotte is a lovely acquaintance. I hope that shines through, even though my memory plays some tricks on me along the way.


Gavotta (Choro) from Suite Populaire Bresilienne *Work in progress* from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direct link to video

Uge 5 - Gavotta (Choro) fra Suite Populaire Bresilienne

This post in English

Da ugen startede regnede jeg med, at det var sidste uge i selskab med Suite Populaire Bresilienne. Da jeg nåede til sidste side i ugens sats bladrede jeg en side frem, for lige at smugkigge på, hvad der venter mig. Det er en Chorinho - der også er en del af suiten, men som jeg da lige havde glemt alt om. Men den tager vi også med!

Jeg har ikke læst så meget, eller tænkt mange dybe tanker omkring Villa-Lobos og hans musik. Jeg har blot hængt på med det yderste af mine lange og (for lægmand tilsyneladende) sært formede negle for at nå at indstudere gavotten. Jeg nåede det med det yderste af føromtalte hornplader, men heller ikke meget mere. Til gengæld lykkedes det os at holde en rigtig god 3-års fødselsdag for vores søn!

Gavotten er et behageligt bekendtskab, jeg håber det skinner igennem, selv om min hukommelse sine steder spiller mig et puds.


Gavotta (Choro) from Suite Populaire Bresilienne *Work in progress* from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direkte link til videoen

lørdag den 23. august 2014

Uge 4 - Valsa (Choro) fra Suite Populaire Bresilienne

This post in English

Det lykkedes! En (næsten) fuld undervisningsuge, bandøvning, færdigproduktion og -klipning af band-demo, og indtil flere ud-af-huset-aktiviteter med vores lille familie - uden at måtte smide håndklædet i ringen i forhold til at komme en sats videre i suiten. Næste uge står den på Gavotta, og så er jeg igennem suiten.

Andetsteds i cyberspace havde jeg i øvrigt en interessant sam-skriv med Hans Ovesen om suiten og dens plads i Villa-Lobos produktion. Som nævnt var Villa-Lobos ikke vild med, at den skulle hedde det, den hedder, og syntes ikke det var nødvendigt med suffixet "Choro" på alle satserne. Herudover er det påfaldende, at der ikke er noget præludie, som der ellers plejer at være i en suite - f.eks. dem af Bach, som Villa-lobos jo var stor beundrer af, og som man derfor nemt kunne forestille sig, at han ville løfte på hatten for, med sin egen suite. Alt dette tyder på, at suiten er sammensat af forlæggeren Max Eschig, og ikke af Villa-lobos selv. Før jeg begyndte at arbejde på suiten kendte jeg egentlig også mest satserne som selvstændige stykker, der oftest spilles enkeltvis. Flertallet af koncertguitarister går - som jeg opfatter det - i en diskret, men dog mærkbar bue uden om netop valsen, så jeg var spændt på, hvordan den ville være, selv at skulle gestalte.

Formmæssigt holder den sig til den efterhånden velkendte rondo-form, som de øvrige satser der er behandlet her, også følger. A-B-A-C-A. Ikke så mange dikkedarer. Dog er den metrisk ikke så jævnt-flydende som de andre satser - Fraselængden forekommer mig at overraske lidt oftere end i de andre satser.

Alt i alt er mit indtryk af valsen positivt; jeg synes det er et behageligt og roligt lille stykke guitarmusik, der måske ikke vil være den del af et koncertprogram de fleste vil hæfte sig ved, men som netop på grund af sin ro, måske burde spilles oftere(?). Som en del af suitens helhed fornemmer jeg, at dens mere stillestående melodik vil give et godt afbræk efter Mazurka og Scottisch's mere bevægelige melodier, og før den afsluttende Gavotta's ditto.

I øvrigt er valsen et af de tydeligste eksempler jeg har set på, at hvis man vil spille Villa-Lobos i større udstrækning, så er det en god idé, at få gang i højre hånds lillefinger, som ellers bliver holdt lidt udenfor i traditionel klassisk guitarteknik. Satsens første 7 takter kan godt spilles med de 4 "normale" fingre, men får man lillefingeren arbejdet ind, slipper man for at gentage samme finger, og musikken kommer for mig simpelthen til at føles mere letflydende og organisk, og højre hånd føles dejligt afbalanceret og afslappet.

Jeg er endnu ikke stødt på min yndlings Villa-Lobos anekdote i det bogmateriale, jeg læser ved siden af indstuderingen, så denne genfortælling bliver på ægte folkeeventyr-manér:

Segovia havde gennem længere tid på trods af flere opfordringer, undgået at spille Villa-Lobos guitarværker. Han anså dem for at være uspillelige. Ved en lejlighed, hvor begge herrer, og deres betragtelige egoer var til stede greb Villa-Lobos i et ubevogtet øjeblik Segovias elskede Hauser-guitar, og begyndte at spille. Segovia var rasende - hvad bilder De dem ind, den herre!!! Jo, jeg spiller såmænd min uspillelige musik... Hvorefter han blandt andet viste Segovia et antal passager, der lod sig løse ved at bruge højre hånds lillefinger. Sidenhen blev de to herrer hinanden noget mere venligt stemt, og Villa-Lobos guitarkoncert er endda tilegnet Andrés Segovia.

Det blev til mange ord. Her er en video, til dem, der holdt ud hele vejen igennem dem!

Valsa (Choro) from Suite Populaire Bresilienne *Work in progress* from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direkte link til video

Week 4 - Valsa (Choro) from Suite Populaire Bresilienne

Dette indlæg på dansk

Succes! An (almost) full week of teaching, band practise,finishing off on production our demo, and quite a few out-of-house activities with my lovely little family - and I did NOT have to throw in the towel, with regards to my goal of learning the next movement of the suite. Next week is dedicated to the Gavotta, and after that, I have learned the suite.

Elsewhere in cyberspace, i had a nice chat with Hans Ovesen about the suite, and its place in the oeuvre of Villa-Lobos. As mentioned in a previous post, Villa-Lobos wasn't thrilled with the title of the suite, and with the "choro"-suffix to all of the pieces. Furrthermore, the suite lacks a prelude, which is normally there in the suite format, as also with Bach, of whom Villa-Lobos was a great admirer, and who I would think he would want to send a tip-of-the-hat to, when making his own suite. All of this suggests to me, that the suite was collated by the publisher Max Eschig, and not by Villa-lobos himself. Before starting work on the suite, I knew the movements as stand-alone-pieces, rarely played together. I have a feeling, based solely on my own unscientific observations, that the majority of concert guitarists walk a discrete yet clear path around the waltz, so I didn't quite know what to expect from it...

in terms of form, we recognize what has gone before, in the movements treated here - rondo, A-B-A-C-A. Nothing fancy. Metrically it doesn't seem to flow as easily as the other movements - the lenght of the phrases seem more surprising to me, in places, than what is found in the other movements.

hat being said, i quite like the waltz; i find it pleasingly calm. A piece, that might not be the piece people talk about after the concert, but a pleasing piece, that might deserve to be played more (?)As part of the suite as a whole, I feel that the more stationary melodic lines will serve as a welcome break after the more lively melodies of the Mazurka and Scottisch, before diving into Gavotta, that also moves about quite a bit.

Furthermore, the waltz is one of the most obvious examples I have played, of the fact, that including the pinky of the right hand in your technique, is a VERY good ide, if you are to play more than a little Villa-Lobos. A finger which we are not accustumed to use in the traditional classical guitar technique. The first 7 bars of the movement can be played with the common four-finger technique, but by including the pinky, you avoid having to repeat fingers, and to me the music flows more organically, and the right hand in general feels wonderfullay balanced and relaxed.

I haven't yet come across my favourute Villa-Lobos anecdote, in the book material I am reading while I study the music, so this version is a genuine folk-tale. An improvised retelling, of a story I once was told...

Segovia had been dodging requests, that he played the pieces of Villa-Lobos for some time. He thought them unplayable. At an event, where both men, and their sizeable egos were present, Villa-Lobos grabbed Segovias beloved Hauser guitar that stood unattended, and started playing. Segovia, in a fury, asked the man playing, what he thought he was doing!!! I am playing my unplayable music, good sir... He then showed Segovia how to play some passages that were easily solved, by incorporating the right hand pinky. The two men later sound themselves on friendlier terms, and the the Villa_lobos guitar concerto is even dedicated to Segovia.

This turned out to be one of the lenghtier posts... Here is a video for those, that got all the through it!

Valsa (Choro) from Suite Populaire Bresilienne *Work in progress* from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direct link to video

fredag den 15. august 2014

Uge 3, Scottisch (Choro) fra Suite Populaire Bresilienne

This post in English

Stille og rolig uge - en sats mere er fingersat og lært udenad. Jeg læser pt 2 bøger "The Villa-Lobos Letters" og "The World of Villa-lobos", begge af Lisa M. Peppercorn, og er via disse bøger ved at danne mig et billede af manden, hvis musik jeg ikke kan holde mig fra. På mandag starter musikskoleundervisningen op igen, og jeg er spændt på, hvilke konsekvenser det vil have for mit lille Villa-Lobos eventyr.

Et ord, der har fyldt meget i mine tanker i denne uge er... rubato. Et ord mere er puls. Det forekommer mig, at hvis man får balanceret disse to mægtige musikalske våben perfekt, så har man fundet nøglen til at forløse de stykker jeg indtil videre har beskæftiget mig med på denne blog. For at finde den balance er det efter min bedste overbevisning nødvendigt at afsøge territoriet på grænsen til det absurde... Absurd stift og pulsfast, og uforståeligt flydende og overromantiseret. Når først man har været helt derude, er det vel egentlig bare at slappe af og spille... Men det er lettere sagt end gjort. Ugens eksperimenter har ført til nedenstående. God fornøjelse!



Schottish (Choro) from Suite Populaire Bresilienne *Work in progress* from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direkte link til video

Week 3, Scottisch (Choro) from Suite Populaire Bresilienne

Dette indlæg på dansk

A nice and quiet week; one more movement has been fingered and memorized. I am currently reading two books "The Villa-Lobos Letters" and "The World of Villa-lobos", both by Lisa M. Peppercorn, and through these, I am forming a image of the man, whose music I am utterly unable to not play. Monday marjs the beginning of the music school season - I am curious what the consequenze of this will be, to my little Villa-Lobos adventure.

A word that has filled my thoughts this past week is rubato. Another one is pulse. It appears to me, that the balancing of these two mighty musical weapons is the key, to succesfully solving the pieces I have worked on so far, on this blog. Finding that balance means - I believe - searching territory bordering absurdity. Absurdly rigid and on-time, and absurdly fluid to the point of incomprehensible. When youøve been there, I guess itøs all a matter of relaxing, and just playing... But as always, easier said, than done. The borderland-experiments of the week lead to the vedeo below. Enjoy!



Schottish (Choro) from Suite Populaire Bresilienne *Work in progress* from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direct link to video

fredag den 8. august 2014

Week 2 - Mazurka (Choro) from Suite Populaire Bresilienne

Dette indlæg på dansk

And so another week in the company of the great Brazilian has passed. Wikipedia, and various university websites have traded places with actual books of letters and biofraphies by, and about Heitor Villa-lobos. It is hard not to feel delighted with the Danish libraries. One easy search through a national database, 2 days of waiting, nad then I was able to pick up a nice pile of books at my local library. I can't wait to che my way through that pile!

The first movement from the "Suite Populaire Bresilienne" is called Mazurka (Choro). I read somewhere, that Villa-Lobos himself, was not pleased with the word "populaire" or with the (choro)-addendum to the title of each movement. The power of music publishers over composers was great in the early 20th century, though, so his reservations were overheard. I hope to find out more about this small, but possibly important detail when I read through my lovely on-loan collection of nice, hardcover books.

In terms of form, the Mazurka is identical to the Choro no. 1, that I worked on last week. A topic then arises again, that was on my mind with Choro no. 1 also: What to do, with the many repetitions of the main theme, in order to avoid boring the listener? Should anything be done at all? The listener did not hear (me play) the theme a thousand times during practise, and might find my ideas for making each presentation of the theme interesting a nuisance, and feel, that it clouds the enjoyment of the theme in its pure form.

The joy of verbatim repetition of stories is something, that we are all familiar with. As children, we were told the same stories over and over again. We might even have tried to reenact a game that was so much fun yesterday, to the limited enjoyment of those adults, that were cast to reenact their part, in what was arguably more fun to them, when it was a freely improvised experience... As an adult, I have read some of my favorite novels countless times, and listen to the same recordings again and again without them losing their appeal to me.

none the less, it is an entertaining challange, to fool around with a theme, and present it in a new guise through the course of the movement. Contrary to last week (when I, admittedly, did not have the technical surplus to fool around very much), in this video, I present the theme with a few twists... Again - this is a work in progress, I make mistakes, but I think the video gives a fair impression of my uderstanding of the music at this point in time

Several people have commented, publicly and privately on my last video being backlit, so I moved to a different location in the house. There may be others here, but I am determined not to make THAT rookie-mistake again.

Mazurka (Choro) from Suite Populaire Bresilienne *Work in progress* from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direct link to video

Uge 2, Mazurka (Choro) fra Suite Populaire Bresilienne.

This post in English

Så gik der en uge mere i selskab med den store Brasilianer. Wikipedia og diverse universitetshjemmesider er skiftet ud med rigtige fysiske bøger med breve og biografier af, og om Heitor Villa-Lobos. Det er svært ikke at være begejstret for det danske bibliotekssystem. 2 dage efter, at jeg gik på jagt på bibliotek.dk, hentede jeg en gedigen stak bøger, som jeg glæder mig til at tygge mig igennem.

Den første sats fra "Suite Populaire Bresilienne" hedder "Mazurka (Choro)". Jeg læste for nogle dage siden en sætning om netop denne suite - at Villa-Lobos selv ikke var begejstret for ordet "populaire" i suitens samlebetegnelse, og ej heller for, at alle satserne skulle påklistres "(choro)". Musikforlæggere havde dog i starten af forrige århundrede ret stor magt i en komponists liv, så det kom han ikke langt med. Min læsning i de på biblioteket afhentede bøger kan forhåbentlig yderligere afdække Villa-Lobos vægren sig derved, og give et indblik i, hvorfor suiten alligevel endte med at blive udgivet under disse navne.

Mazurkaen er formmæssigt identisk med sidste uges Choro no. 1. Dermed melder et spørgsmål sig igen: Hvad man skal stille op med de mange gentagelser af det indledende tema, for at undgå at musikken bliver ensformig at lytte på? Skal man overhovedet stille noget op - lytteren har jo ikke hørt temaet så mange gange som mig, der har øvet det igen og igen (og stadig ikke er træt af det), og vil måske synes, at mine indfald og ideer til at gøre hver inkarnation af temaet mere interessant, blot skygger for nydelsen ved temaet i sin rene form...

Glæden ved ordrette gentagelser af historier kender vi alle - som børn fik vi fortalt samme historie igen og igen; prøvede måske endda, at overtale voksne til, at "genopføre" en i mindste detalje identisk version af en leg, der var så sjov i går, at man fik lyst til at genopleve den... Som voksen romanlæser og musiklytter vender jeg selv tilbage til de samme bøger, og de samme indspilninger igen og igen uden at de mister værdi.

Ikke desto mindre er det udfordrende og underholdende, at lege med temaet, og give det en lidt ny forklædning undervejs i satsen. Så i modsætning til sidste uge (hvor det også lidt var af nød, jeg havde endnu ikke det tekniske og musikalske overskud til det), kommer temaet her, i lidt forskellige forklædninger. Endnu en gang er videoen et udtryk for et work-in-progress, som det hedder på nudansk. Faktisk spiller jeg deciderede fejl - men jeg synes at videoen ikke desto mindre giver et meget godt indtryk af, hvad der er på færde, rent musikalsk.

På gentagne opfordringer, har jeg flyttet mig til et andet sted i huset, for at optage denne uges video. At optage video i direkte modlys i sidste uge var vist det, der sædvanligvis kaldes en begynderfejl...

Mazurka (Choro) from Suite Populaire Bresilienne *Work in progress* from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direkte link til video (hvis den ikke vises korrekt ovenfor)





lørdag den 2. august 2014

And so I embark on my jouney into the solo guitar works of Villa Lobos

Dette indlæg på dansk

The family vacation has reached its end. The week that is almost over, has been spent at home, preparing for the Music School season, that's approaching fast, and working on some demo material for one of the cover bands, that I play in, on electric guitar.

More importantly, however, for this blog, it has been the first week, of my Villa Lobos adventure. I have spent the week in the company of the beautiful, hip-swaying Chôro no. 1. I have watched Chôro documentaries on youtube, and listened to the music of Jacob do Bandolim and Pixinguinha, trying to get a better feel for the music that runs so very deep in the guitar music of Villa-Lobos. These two are, as I understand it, the giants of the Chôro, so it seemed a good place to start.

I have read some biographical material on Villa Lobos, and some analytical texts on the guitar pieces, but most importantly, I have practised on my newly fretted 1991 Ignacio Rozas 1a especial.

And to round off this first post, a video of Choro no 1. I still consider it a work in progress, but this is where I am at right now; lots of details still to work on...

Choro no 1 *Work In Progress* from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


direct link for Choro no. 1

Rejsen udi Villa-Lobos' samlede værker for sologuitar begynder...

English version of this post

Ferien med familien er ovre. Den uge, der er ved at være gået, er blevet brugt hjemme, med forberedelse til den nært forestående musikskolesæsonstart og med produktion af demomateriale til Heatwave (Det fede partyband jeg er så heldig at være en del af - for dem måtte studse over, hvad det nu er for noget).

Vigtigere, dog, i denne blogs kontekst, har det været den første uge af mit Villa-Lobos eventyr. Jeg har brugt ugen i selskab med partituret til den hoftesvingende Choro nô. 1; jeg har set choro-dokumentarer på youtube og lyttet til musik med Jacob do Bandolim og Pixinguinha for at få en bedre fornemmelse for den musik, der løber som en stærk understrøm i Villa-Lobos' guitarmusik. Disse to, er så vidt jeg har kunnet opsnappe giganterne inden for choro-musikken, så det virkede som det rigtige sted at starte.

Herudover har jeg læst lidt biografisk materiale om Villa-Lobos, og nogle analyser af udvalgte guitarstykker - men vigtigst af alt, så har jeg øvet på min Ignazio Rozas 1a especial med spritnye bånd!

Som afrunding på dette indlæg er her en video af Choro nummer 1, som den lyder efter en uges arbejde. Der er stadig mange detaljer at pudse af, men det er altså her, jeg er lige nu...

Choro no 1 *Work In Progress* from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


direkte link til Choro no. 1