søndag den 28. december 2014

Week 22 - Where prelude number 3 was postponed by guitarist enemy no. 1

Dette indlæg på dansk

Over christmas I foud the time to - when not enjoying my time with the people dearest to me - learn the next prelude in line. We're not talking hard-core-practise-discipline, but a few laid-back sessions, when time allowed. I was helped by knowing the piece fairly well, from studying (but not quite finishing) it, while I was still a student, and i was feeling quite ready to do a quick video-session today before throwing myself at the emptying of boxes. Project settling in, is once again at the forefront og things here, after a relaxing week across the country.

This means a lot of practical DIY'ish tasks, and yesterday the thing that just can't happen to a classical guitarist, happened; I broke nails. Yep, plural. I didn't notice when it happened, but it happened, and I am down to no white nail on i-m and a. Normally, I am not one to cancel performances, and have a very strong the-show-must-go-on attidude. A lot of nail-loss can be conpensated for, but this time, I really feel unable to follow through on my plan. I am, however planning on playing both 3 and 4 next week.

The third prelude is often referred to, as "homage to Bach" - it contains two formal sections, and especially the second one is a strong nod towards the master, using hidden counterpoint through a prolonged sequence. The whole movement is played twice, and I have heard quite a few guitarists complain about difficulty in finding a "reason" to play the whole thing again. I humbly believe, that I have found good solutions to this very real problem - but must admit to not obiding by Villa-Lobos' fingerings completely. Time will tell, if the PPP (Performance-Practise-Police) will treat me with mercy, og if I have to prepare to face the firing squad.

I considered making a blooper reel of my most epic mistakes during the course of my Villa-Lobos Journey, but chose to unbox some more stuff instead... However, the idea of a blooper reel has now been borrn, and may come in a later post. Happy New Year

Uge 22 - Hvor præludie nummer 3 blev udsat pga. guitaristernes fjende nummer ét.

This post in English

Hen over julen fandt jeg tid til - ud over at glæde mig over at være sammen med en masse af de mennesker jeg holder mest af - at indstudere det næste præludie i rækken. Der var ikke tale om hardcore øvedisciplin, men et par hyggelige sessions blev det dog til. Hjulpet godt på vej af et relativt godt forhåndskendskab til præludiet følte jeg mig klar til at lave en hurtig video-session i dag, før der skulle tømmes en masse kasser. Projekt indflytning fylder igen en masse, efter en afslappende uge i Jylland.

Det betyder jo en masse praktisk arbejde, og i går skete det, der bare ikke må ske, når der skal spilles klassisk guitar; jeg knækkede negle. Jep, i flertal. Jeg opdagede ikke hvilken situation det skete i, men det skete, og jeg er nede på absolut ingen hvid neglespids på i-m og a. Normalt er jeg ikke sart, og har en ret stærk the-show-must-go-on indstilling. Der kan kompenseres for meget, men denne gang følte jeg mig altså ikke i stand til at gennemføre det planlagte. Til gengæld satser jeg på at spille både 3 og 4 i næste uge...

Præludie nummer 3 omtales ofte som "homage to Bach" - og indholder 2 formafsnit, hvoraf især det andet giver mindelser om Bach, med sin udstrakte brug af skjult kontrapunkt. Hele satsen spilles igennem 2 gange, og det er ikke helt ualmindeligt for guitarister der spiller præludiet at have svare kvaler med, at gestalte stoffet, og "finde på" en grund til den fulde gentagelse... Jeg synes selv, jeg har et rimelig godt bud - selv om det ikke adlyder Villa-lobos fingersætninger til punkt og prikke. Om opførelsespraksispolitiet tager mig til nåde, eller jeg skal gøre mig klar til henrettelsespelotonen må tiden vise.

Jeg overvejede at sammenklippe et "blooper-reel" til dagens indlæg, men valgte at tømme kasser i stedet... Men ideen og at sammenklippe alle mine mest katastrofale fejl under videooptagelserne er nu født, og kommer måske i et senere indlæg. Godt nytår!!

søndag den 21. december 2014

Uge 21 - præludie nummer 2

This post in English

Endnu en uge i flytningens skygge... Men alligevel med tid nok til at indstudere et præludie. Nummer 2 er en formmæssigt og musikalsk ganske ukompliceret affære, der dog i mine ører har en historie at fortælle. Hvad den fortæller ændrer sig stort set for hver gennemspilning, men en historie af én eller anden art udspiller der sig på min indre biografskærm hver gang. Videoen er optaget under let trange forhold på kontoret under et familiebesøg, som denne tid er fuld af.

Jeg vil derfor fatte mig i korthed, og bruge mine kræfter på at spise god mad med gode mennesker - og foreslår at du gør det samme, når du evt. har lyttet dig igennem min version af præludiet, hvormed jeg ønsker dig, og dem du har kær, en rigtig glædelig jul!

Prelude no 2 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.




Direkte link til video

Week 21 - prelude no. 2

Dette indlæg på dansk

Another week heavily affected by all this moving-business... But still, I found the time to learn a prelude. Number 2 is quite a simple little thing, in terms of form and musical material; however, it always seems to me, that it has a story to tell. The story changes from playthrough to playthrough, but some kind of story always plays out, on my inner cinema screen. The video was shot in a slightly cramped office space, while visiting family - something that we do a lot these days.

Therefore, I will keep this short, and concentrate on good food, and the good people around me - suggesting, that you do the same. Perhaps after taking a listen to prelude. This version is my way of wishing you and those around you, a very merry Christmas

Prelude no 2 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.




Direct link to video

søndag den 14. december 2014

Week 20 - prelude no. 1

Dette indlæg på Dansk

There is a time for everything, and for me, now is the time to start working through the preludes! This first one is one that I have played, well, since I started thinking of myself as a guitarist some odd 15 years ago. That this week, was the week of prelude no. 1 was not planned, when I set out to work through the Lobos guitar-pieces, but luck be a lady... Apart from a cover-gig friday night, we moved house on Saturday. Now, Sunday night, I am sitting in my sofa in the living room of a house, that I, and my beloved wife are the legal owners of. That is quite a new sensation to me. So new, in fact, that I have only tried it once before. Yesterday.

There is much to day, in the days leading up to moving house, which means, that I have not had the time to intellectualise much on the prelude. As mentioned earlier, I am not convinced, that there is much to gain from analytical thinking, when it comes to the prelude. In essence, it's just a nice tune, and some more-or-less-cheap guitar-tricks. I have however come to a conclusion; it works! It's fun to play, and my experience tells me, that audiences in general enjoy it too. It may not be the kind of music, that touches your soul in the profoundest of ways, but five minutes of light entertainment is sometimes jsut the thing, after a long day of the old work-work-work.

And without further ado: Prelude no. 1Uden yderligere omsvøb: Præludie nummer 1.

prelude no 1 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direct link to video

Uge 20 - præludie nummer 1

This post in English

Så blev det tid til at gå i gang med præludierne. Lige præcis det første har jeg spillet - ja stort set siden jeg begyndte at tænke på mig selv som guitarist for et sted mellem 15 og 20 år siden. At netop denne uges stykke var et velkendt ét, var ikke planlangt fra projektets start, men ganske heldigt, da denne weekend er gået med et spillejob med Heatwave fredag nat - og så en flytning lørdag. Jeg sidder i dette søndags-øjeblik i min sofa, i stuen på i et hus, hvor det juridiske ejerskab er mit og min elskede kones. Det er en ganske ny fornemmelse. Faktisk så ny, at det kun er anden gang jeg har prøvet det. Og første gang var i går.

Op til en flytning er der som bekendt en hel del der skal ordnes, derfor har jeg ikke tænkt længe over præludiet med de analytiske briller. Som tidligere nævnt tror jeg heller ikke der som sådan er så meget at komme efter, andet end glæden ved en god melodi, mere eller mindre billige guitar-tricks. Det jeg dog har nået at tænke er: Det virker! Det er en fornøjelse at spille, og al erfaring siger mig, at publikum generelt også nyder det. Det er muligt, at det ikke er den slags musik, der går allerdybest i sjælen på folk, men fem minutters lettere underholdning kan være lige det, man har brug for efter en lang dags arbejdsmøje.

Uden yderligere omsvøb: Præludie nummer 1.

prelude no 1 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direkte link til video

fredag den 5. december 2014

Week 19 - study no 12

http://guitarconfessions.blogspot.com/2014/12/uge-19-etude-no-12.html

And then it was time - time for the last of the studies, and time for looking ahead at the preludes. The feedback, I have received on various platforms to my videos and this project in general, shows, that the studies are generally considered good music, while the preludes are somewhat more frowned upon by some. And there is a nucleus of truth, to that view upon them, as I see it.

The musical material of the preludes is (too) simple. The expression of them, is sentimental, bordering pathetic. The virtuoso passages build on the principles, which is also found in the studies, meaning static chord-forms moving up and down the neck, with a repeated right hand picking-pattern. This tends to come off as cheap tricks, when it is presented in a context other than a study. Some would go as far as calling it virtuosery (if that's a words) without substance. The muscal material is repeated almost ad nauseam. Almost to much consideration goes into making the pieces ideomatic - it seems almost more as guitarisism tham music.

These were only SOME of the things I see critisized, and tend to agree with. That just doesn't change, that I am looking forward to playing them as much as my three-year-old is looking forward to christmas! Being completely honest, I do have an inkling toward the sentimental and overdressed - just on occasion. I love to use all the cheap tricks in the book of guitar. I love to play things, that make me look like more of a virtuoso, than I might be. Just on occasion. I choose to see the preludes as desserts, after the heavy meal of studies. And I do love desserts. Maybe not every day; but on occasion. Nad more often than I should.

Here is study no 12. Not many words needed on that one, I think. Just full steam ahead.

etude no 12 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direct link to video

Uge 19 - etude no 12

This post in English

Så blev det den sidste etude, og tid til at se frem mod præludierne. Den feedback jeg har modtaget på mine videoer, og på projektet i det hele taget, på diverse fora, viser, at etuderne generelt anses for at være god musik, mens præludierne er mere udskældte - i hvert fald af nogen. Og kritikken er bestemt ikke uden en kerne af sandhed, som jeg ser det.

Præludierne er musikalsk set (for) enkle. Udtrykket er sentimentalt, grænsende til det patetiske. De mere virtuose passager bygger videre på etudernes forkærlighed for parallelførte greb med gentagne højrehåndsfigurer, hvad der hurtigt kan komme til at virke som billige tricks, når der ikke er tale om erklærede etuder. Nogle ville kalde det indholdsløst virtupseri. Det musikalske stof gentages til den yderste grænse af, hvad mange anser for at være god smag. Der tages næsten for mange hensyn i forhold til idiomatik - det er mere guitaristik, end musik

Se, disse var blot nogle af de kritikpunkter jeg møder, og selv er tilbøjelig til at være enig i. Det ændrer bare ikke på, at jeg glæder mig lige så meget som min tre-årige glæder sig til jul til, at komme igang med dette næste kapitel af mit projekt. Når alt kommer til alt, har jeg jo en vis hang til det sentimentale og overpyntede - bare en gang imellem. Jeg elsker, at udnytte alle de billige tricks på guitaren. Jeg elsker at spille ting, der får mig til at fremstå som mere virtuos, end jeg måske nok er. Bare en gang imellem. Jeg vælger at se præludierne som en dessert, efter den tunge etude-hovedret. Og jeg elsker dessert. Måske ikke hver dag; men bare en gang imellem. Og måske nok oftere end jeg burde.

Her er etude 12. Den kræver vist ikke så mange ord. Det er bare ud over stepperne!

etude no 12 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.



Direkte link til video