Tunnelsynet, der blev væk - for en stund.

This post in English

De første 28 uger af mit Villa-Lobos projekt, var præget af en stædig insisteren på regelmæssige opdateringer, og så godt som ugentlige videosessions. Projektet var konkret, og målsætningen klar; en sats om ugen skulle indstuderes, spilles for kameraet og diskuteres. Da jeg løb tør for kanoniserede satser, blev det hele lidt mere diffust, og alt det andet, som jeg også beskæftiger mig med trængte alvorligt til noget opmærksomhed. At noderne til den posthumt udgivne Valsa Concerto no. 2, op. 8 blev forsinket i posten fik mig til at miste momentum, og så var der lige en solokoncert med blandet repertoire, en del jobs med elguitar om halsen, indstudering af stemme til ensembleværk, og arrangementer til - samt direktion af - 12 skolekoncerter med musikskolen, som trængte Villa-Lobos bagud i min opmærksomhed, og jeg mistede det kreative tunnelsyn, der ellers har præget mit projekt.

Det betyder dog ikke, at jeg helt har forladt bygningen... Ind imellem har jeg faktisk snuset til Valsa Concerto no. 2.

Manuskriptet er, kan jeg læse mig til, dukket op ved et tilfælde, og er i øvrigt ukomplet. Der er tale om et meget tidligt værk; og på én eller anden måde synes jeg ikke, at det på samme måde som de øvrige satser jeg har spillet, føles som om, at komponisten er lykkedes med, at skrive letflydende musik, der bæres af den dér helt særlige idiomatik, som ellers gennemsyrer Villa-Lobos' guitarproduktion - om end man i visse tilfælde skal have spillet sig lidt ind på stykkerne for at finde den. Fréderic Zigante har gjort et flot stykke arbejde med, at redigere manuskriptet, og tilføje en formdel i a-mol, som manuskriptet lægger op til, men som mangler. Herefter har han indsat en reprise af det indledende tema, og en kort afrunding af stykket. På denne måde findes der nu et "nyt" Villa-lobos solostykke, som jeg som nørd finder interessant at studere, men mit indtryk af stykket er, som man måske fornemmer, indtil videre lidt vægelsindet...

Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om stykket blot er interessant som akademisk øvelse - et studie i den unge Villa-Lobos' tidlige forsøg udi guitarkomposition, og i øvrigt blot skal have lov til, at hvile i fred, på papiret. Som nævnt flyder det endnu ikke rigtigt for mig, når jeg spiller det, men det kan sagtens også blot skyldes, at jeg ikke har ofret tid nok på det, omend jeg vil sige, at de øvrige satser har åbnet sig for mig, langt tidligere i processen. Måske skyldes denne manglende naturlighed, at den unge Heitor har kastet sig ud i et decideret koncertstykke - jævnfør titlen - hvor hans øvrige tidlige guitarstykker mere har karakter af småstykker (Suite Populaire Bresilienne, og til dels Chôro no. 1). Det er lidt som om, at han prøver for meget på, at gøre det virtuost i sin indledning... Og så er det i øvrigt påfaldende, at Zigantes tilføjelser næsten føles mere som Villa-Lobos i hænderne, end den del, der er afskrevet fra manuskriptet. Jeg indrømmer blankt, at der er tale om en lidt udefinérbar fornemmelse fra min side, men som musiker er det jo ofte den slags, man er nødt til at anvende som beslutningsgrundlag.

I øvrigt indeholder udgivelsen 2 andre satser: "Simples", som er en tidlig version af mazurka-satsen fra Suite Populaire Bresilienne, og et par versioner af Chôro no.1. Værdien af, at udgive disse versioner af de 2 satser, er efter min bedste overbevisning klart af akademisk karakter. Den musikalske værdi af de få og små forskelle der er, i forhold til de versioner der ellers spilles, er absolut overskuelige, og vil ikke gøre noget mærkbar forskel hos publikum - omend man som guitarist selvfølgelig har en vis fordel af, at få et indblik i den proces, der har ledt frem til den version der endte med at blive udgivet. Simples-satsen har, ud over det musikalske stof, der findes i Suite Populaire, en kort introduktion, som er ganske nydelig, og som jeg, alt efter dagsform, vejr, vind og humør vil overveje, at medtage, når jeg spiller suiten fremover.

Jeg håber og tror på, at dette indlæg er starten på en tilbagevenden til regelmæssig opdatering - i hvert fald indtil jeg føler at mit projekt har nået én eller anden form for afslutning. I øvrigt har jeg siden sidst, rent faktisk opført de 5 præludier samlet. Jeg synes, på trods af allerede ytrede forbehold for, hvorvidt det har været komponistens mening, at man gjorde dette, at samlingen, på én eller anden måde trods alt giver mening, som helhed. Desværre er videooptagelsen fra denne koncert bortkommet, grundet min IT-tekniske inkompetence, så jeg må nøjes med at linke jer til en video af et andet stykke, spillet ved samme lejlighed, men som slet ikke er Villa-Lobos!