Hov, er det en ny guitar? Det er i hvert fald en anden end jeg plejer at spille på. I dag havde jeg fornøjelsen af, at besøge hobby-guitarbyggeren Hans-Henrik Hansen i Allerød, og prøve hans guitarer. Den, der spilles på, i videoen er min absolutte favorit, blandt de 4 han har bygget, omend alle 4 havde deres charme. Jeg blev vist den store godhed, at få lov, at låne guitaren med hjem, så jeg kunne danne mig et mere komplet indtryk af den, for at kunne give ham min mening om instrumentet. Som led i processen med at lære den at kende, indspillede jeg dagens video på guitaren - og var vældig begejstret for at spille på den, selv om man nok vil kunne høre, at der skal lidt mere end et par timer til, før guitaren og jeg har fundet ud af præcis hvor langt ud vi kan presse hinanden, før vi rammer en kant, hvor det klinger mindre skønt.
Ved siden af det direkte arbejde med musikken læser jeg stadig i de hjemlånte bøger om Villa-Lobos, og konstaterer, at selv om manden havde en næsten overmenneskeligt stor produktion, så er samtlige guitarstykker nævnt, også i de bøger, hvor en akademisk og analytisk tilgang til det musikalske stof er fremherskende. Med andre ord har jeg fornøjelsen af, at spille nogle af de mest interessante stykker, af en af de mest interessante komponister fra latinamerika i første halvdel af det 20. århundrede.
Ugens etude er etude no. 7; en etude jeg har spillet tidligere, og som jeg holder meget af, for dens blanding af improvisatorisk lydende skalaløb, der opfordrer til yderst frit spil, og lyriske passager med hoftesvingende brasilianerinder dansende rundt til det vuggende akkompagnement.
Videoen er optaget i et undervisningslokale på Allerød Musikskole efter klargøring af scenen til Halloween-arrangement, og før det gik løs. Jeg havde en idé om, at spille etuden i fuldt vampyr-outfit, men det var for stor en distraktion, at forsøge at spille med falske hugtænder, så I må nøjes med noget så sjældent som mig, i smoking...
Etude no 7 from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.
Direkte link til video
Hej Thomas
SvarSletHyggeligt at høre 7'eren igen, som jeg har et sådan lidt ambivalent forhold til. Mange prioriterer de klare virtuose elementer - særligt når stykket er på konkurrencerepertoiret - så det er forfriskende med dit langt mere lyriske bud, selvom jeg synes de store linier bliver ofret lidt.
Passagen med barreakorder og triller er en S.... at spille synes jeg, det har det med at blive stift og man (jeg) har det med at blive spændt i venstre hånd. Jeg har brugt den teknik du viser med at skifte trillefinger og det hjælper klart, og er måske den lettest tilgængelige løsning.
Til en konkurrence i slut 90'erne så og hørte jeg den ukrainske guitarist Alexander Rengatch spille passagen med tohånds tapping, som elguitaristerne praktiserer! Det virkede vildt godt for ham, og fordelen er at når man mestrer det lyder det langt lettere og flydende/afspændt. Jeg har aldrig før eller siden hørt nogen mere overbevisende løsning på den passage, og folk tabte da også adskillige underkæber. Dette blot til inspiration.
I øvrigt hyggeligt at følge med i din proces, held og lykke med de resterende 5... :-)
Hej Anders,
SvarSletDa jeg var 10 år yngre var der også noget mere kul på skalaløbene - jeg synes bare ikke det giver mening for mig, at spille dem sådan længere. Jeg synes fantasi-tilgangen får det til at give musikalsk mening med alle de løb... Det andet bliver bare det, jeg før har hørt omtalt som guitar-onani...
Trillerne er en killer - men denne løsning er den der fungerer bedst for mig. Jeg har faktisk forsøgt mig med 2 hænder, for rygterne om teknikken har også nået mig, men det ligger ikke rigtigt til mig.
Tak for, at du følger med!