Jeg har altid haft relativt nemt ved at motivere mig selv til, at øve på min guitar. Jeg har haft nemt ved, at fortælle om mit arbejde til folk, der spørger til det. Jeg har også nemt ved, at sætte mig på koncertpodiet, og gå i gang (ikke uden en vis nervøsitet, men den hører med, og kan som regel kanaliseres til musikken som et større nærvær). Jeg synes jo, at det er en af de allerbedste ting i verden, at spille musik!
Til gengæld synes jeg det er svært, at markedsføre mig selv. At henvende mig til folk - bekendte som ukendte - der ikke har bedt om det, og begynde at fortælle alt det, som jeg gladeligt fortæller til hvem der måtte spørge. Men det er jo det, der skal til nu, hvis det hersens Villa-lobos projekt skal blive til andet og mere end at pille i sin egen navleuld. Navleuld er en del af det, at være musiker, men det er IKKE hovedårsagen til, at jeg valgte at blive det! Derfor skrives der i disse dage udkast på udkast til salgstekst. Der brainstormes på idéer til pressefoto og grafisk materiale generelt. Og så skrives der ned, hver gang jeg kommer i tanke om et sted, der måske kunne være interesseret i, at købe koncerten.
Jeg har besluttet, at der hver dag det næste, ikke nærmere definerede, stykke tid, skal udføres én handling pr. dag, der medvirker til, at jeg kommer ud og spille koncerten, som jeg har valgt at kalde "Breve til eftertiden - Villa-Lobos for sologuitar", med henvisning til det ofte gengivne (løst oversatte) citat: "Jeg ser mine værker som breve til eftertiden, uden forventning om et svar"
Denne uges video er det tidligere omtalte/ teasede blooper-reel - som det hedder på nudansk.
Blooper Reel from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.
Direkte link til video
Ingen kommentarer:
Send en kommentar