fredag den 15. august 2014

Uge 3, Scottisch (Choro) fra Suite Populaire Bresilienne

This post in English

Stille og rolig uge - en sats mere er fingersat og lært udenad. Jeg læser pt 2 bøger "The Villa-Lobos Letters" og "The World of Villa-lobos", begge af Lisa M. Peppercorn, og er via disse bøger ved at danne mig et billede af manden, hvis musik jeg ikke kan holde mig fra. På mandag starter musikskoleundervisningen op igen, og jeg er spændt på, hvilke konsekvenser det vil have for mit lille Villa-Lobos eventyr.

Et ord, der har fyldt meget i mine tanker i denne uge er... rubato. Et ord mere er puls. Det forekommer mig, at hvis man får balanceret disse to mægtige musikalske våben perfekt, så har man fundet nøglen til at forløse de stykker jeg indtil videre har beskæftiget mig med på denne blog. For at finde den balance er det efter min bedste overbevisning nødvendigt at afsøge territoriet på grænsen til det absurde... Absurd stift og pulsfast, og uforståeligt flydende og overromantiseret. Når først man har været helt derude, er det vel egentlig bare at slappe af og spille... Men det er lettere sagt end gjort. Ugens eksperimenter har ført til nedenstående. God fornøjelse!



Schottish (Choro) from Suite Populaire Bresilienne *Work in progress* from Thomas Lyng Poulsen on Vimeo.


Direkte link til video

Ingen kommentarer:

Send en kommentar